Rødvig - Vores surfspot


Rødvig er en hyggelig fiskerby liggende i en bugt ved Stevns Klint. Den danner rammen om et perfekt surfspot, hvor der er mulighed for windsurfing, bølgesurf, SUP, foil og kite.

Det er vejret, der bestemmer, om der skal padles, sejles eller rides på bølger. Derfor dyrker vi alle discipliner i LimeLight Board Sport Club.

Den smukke klint til venstre og den store skov til højre, giver mulighed for nogle helt unikke naturoplevelser når du er på vandet. Tag f.eks. på en 22 kilometer lang SUP tur, der tager dig langs klinten til Bøgeskoven Havn. Undervejs ser du de underjordiske gange ved koldkrigsmuseet, 3 forskellige kalkbrud og fiskelejret i klinten, der har gjort Stevns Klint verdensberømt, som UNESCO Verdensarv. 

Når østenvinden kommer, tager bølgesurferne til Rødvig. Havnen summer af liv og vandet er fyldt med surfere, der venter på at fange en af de lange bølger, som skyller ind mod havnen.