LimeLight Boardsport Club - Fællesskab på vandet 

LimeLight BoardSport Club er en surfklub for næsten alle BoardSport discipliner. Vi bor i Rødvig - den smukke havneby. 70 km syd for København. 


EFTERÅRET ER KOMMET, OG SOMMERSÆSONEN MED KLUBDAGE ER SLUT.
KLUBDAGENE STARTER IGEN I NÆSTE SÆSON APRIL 2025.

ALLE FRIGIVNE MEDLEMMER KAN STADIG BRUGE UDSTYR OG FÆLLESSKAB HENOVER VINTEREN
(HUSK SIKKERHEDSPROCEDURER) 



KLUBDAGE
Onsdage kl. 17-19 

Søndage kl. 10-12

Du er altid velkommen til at komme og prøve udstyr og mærke vores fællesskab. Bare mød op ved den røde container. Vi tager kærligt mod dig.


Klubaktiviteter

Download oversigt over alle klubbens aktiviteter i 2024.


Faciliteter

Klubben har en udstyrscontainer placeret lige ved stranden. Desuden råder vi over en del af "Den røde hal" - ved siden af stranden. Der ligger altid børnesupboards og står windsurfsejl rigget klar til at tage direkte på vandet.
 Vi har våddragter, vådsko og redningsveste i alle størrelser - også til børn.
Vores udstyr er nyt og lækkert, og der er til alle målgrupper.

Klubbens udstyr er til disciplinerne: 
SUP, BølgeSUP, Surf, Windsurf , Windsurf Foil og Wingfoil.

Vi mødes tit, også udover klubdage - afhængigt af vind og vejr. Nogle er nybegyndere, andre har surfet hele livet - vi deler glæden ved vandsport og fællesskab.

Når du er meldt ind, så kan du følge med i aktiviteter og ture på vandet på Facebook-siden "Limelightmembers".

Kom og prøv at vær med 
Vi glæder os til at dele fællesskabet og vandet med dig


Bliv klubmedlem

 

Aktiviteter

Du kan lære at Standup paddle, windsurfe eller bølgesurfe hos LimeLight BoardSport Club. 

I hovedsæsonen (Maj til September) afholder vi pop-up holdundervisning, popklubdage og klubture, som du kan deltage i. Uden for sæsonen fortsætter de øvede surfere med at mødes uofficielt til en SUP tur i vintersolen eller en leg med de perfekte bølger, der ofte kommer i vintersæsonen. 

På vores klubdage onsdage og søndage mødes vi for at hygge, træne på vandet og hjælpe hinanden til at blive bedre. På disse dage har vi også en sikkerhedsbåd liggende, så vi kan hente dem der eventuelt kommer for langt ud på havet.   
 


Udstyr

Alt vores dejlige udstyr i container og "Den røde hal" får du adgang til at bruge, når du har været på kursus og er blevet godkendt af din kursusleder, samt har betalt et udstyrskontingent. Når du bruger klubudstyret, skal du altid passe på udstyret og overholde sikkerhedsreglerne. 

Læs Sikkerhedsreglerne

 


 

Medlemsansvar 

Som medlem af LimeLight Club forventer vi, at du deltager aktivt i klublivet og bidrager til at skabe en fantastisk klub. Det gør du ved at passe på vores fælles udstyr, overholde sikkerhedsreglerne, bidrage på arbejdsdage samt deltage i de forskellige udvalg. Derudover håber vi, at du deltager i fællesskabet og gør en indsats for at inkludere nye surfere, så de føler sig velkomne.  

 

 

 

LimeLight fællesskab 

Som medlem af LimeLight BoardSport Club får du adgang til vores Facebook gruppe Limelight Club Members. Her aftaler vi at mødes, inviterer til events, får gode råd og snakker sammen om alt der er surfrelateret. 

På Facebook gruppen LimeLight ToDay kan du se dagens aktiviteter i Rødvig og Stevns. Det er her vi snakker om vejret, deler oplevelser og inviterer til åbne arrangementer. Gruppen består af næste 1.200 surfere der jævnligt kommer til Rødvig og Stevns for at surfe. Du kan også læse mere om os på Facebook siden LimeLight BoardSport Club.

 



 

LimeLight BoardSport Club er støttet af 


Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere om Rural Development 


LimeLight BoardSport Club | Fiskerihavnen 24 | 4673 Rødvig

CVR | 41018593
Danske Bank A/S | 9570 12968183